COVID-19 INFORMATION: Vi har igen åbent som normalt med adgang for drop-in kunder uden forudgående aftaler. Vi glæder os til at se jeres smil igen!

Lærer/pædagogfaglig medarbejder

Vi søger en ny medarbejder til en fast fuldtidsstilling i vores tilbud i Slagelse, som bland andet rummer STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), Aktivitetstilbud, arbejdsevnevurderinger mv.
Du bliver en del af en alsidig virksomhed, der har specialiseret sig inden for beskæftigelse og uddannelse af mennesker med særlige behov, primært Autisme Spektrum Tilstande og tilstødende problematikker, inden for IT.

Det er vigtigt for os

At du har en socialfaglig uddannelse
At du har erfaring indenfor specialområdet, herunder STU
At du har kendskab til autismeområdet
At du kan opstille individuelle mål, beskrive og dokumentere progression
At du kan udarbejde uddannelse-, forløbs- og pædagogiske handeplaner
At du kan bevare overblikket, er god til at samarbejde, samt er omstillingsparat
At du kan arbejde anerkendende, motivations- og relationsbaseret
At du kan lære fra dig, tage ansvar og udvise initiativ i opgaveløsninger, samt er i stand til at tilrettelægge opgaver såvel som undervisningsforløb
At du har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem IT og mennesker i dit daglige virke
At du har flair for formidling og kommunikation
At du er mødestabil og engageret
At du besidder humor og respekt for de unge, du arbejder sammen med i dagligdagen

Vores omdrejningspunkt er meningsfuldt indhold, læring og samvær i hverdagen for den enkelte.
Vi arbejder med afklaring og udvikling af jobmæssige, uddannelsesmæssige og personlige ressourcer og kompetencer – ud fra reelle opgaver, som bliver tilrettelagt individuelt og tilpasset den enkelte, der er i forløb hos os, bl.a. via jobcenter eller UU.

Vi tilbyder

En udfordrende stilling på en dynamisk arbejdsplads med alsidige opgaver og indhold.
Høj grad af medindflydelse og ansvar for en arbejdsplads i udvikling.
Et miljø med muligheder for personlig og faglig udvikling, hvor ligeværd, respekt og humor vægtes højt og hvor der sjældent er langt fra idé til handling.
Du bliver en del af en organisation med visioner, ambitioner og kompetente kolleger og kommer til at indgå i samarbejde på tværs af afdelinger i forbindelse med opgaver og funktioner.

Du er velkommen til at kontakte John Jensen tlf. 22 86 55 55

Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: d. 15/06-2021
Samtaler: d. 18/06-2021 & 21/06-2021
Ansættelse hurtigst muligt, dog senest pr. 01/08-2021
Løn efter kvalifikationer
Ansøgning sendes til job@individualisterne.dk