NADA BEHANDLING

Hvad er NADA?
NADA anvendes som regel til at dæmpe angst, uro og aggressioner, depressive symptomer, ADHD-symptomer og abstinenser. NADA kan bidrage til bedre søvn og indre ro og kan anvendes af alle aldersgrupper, uanset diagnose. Børn og unge reagerer som regel hurtigt på akupunktur.

NADA benyttes desuden som et vigtigt supplement til terapi, mindfulness og støttende samtaler. NADA virker på de fysiologiske og emotionelle ubalancer, som skaber mange af de ovennævnte symptomer. Metoden er et supplement til behandlingen og retter sig mod symptomerne og ikke diagnoserne i sig selv.

NADA-metoden rummer et meditativt element, hvor målet er at klienten opnår kontakt til sig selv og egne ressourcer. NADA er oprindeligt tænkt som støtte i psykosocialt recovery-forløb, som regel af længere varighed. NADA kan dog også anvendes til at afhjælpe akut, feks. Ifm. stressfølelse, abstinenser, angst eller søvnproblemer.

Ved NADA-behandling anvendes standardnåle (ikke permanente nåle), der sættes i de samme fem akupunkturpunkter i begge ører, som man sidder med i 45 min. I rolige og behagelige omgivelser.

NADA udføres af uddannede NADA-behandlere.

Alle unge i vores tilbud får mulighed for at modtage NADA behandling